Gå til indhold
NYHED: Nemme økologiske bælgfrugter fra Urtekram  – sæt plantebaseret på menuen i et snuptag!

Pressemeddelelse -

NYHED: Nemme økologiske bælgfrugter fra Urtekram – sæt plantebaseret på menuen i et snuptag!

Bønner, linser og andre bælgfrugter skal på flere af danskernes tallerkener ifølge Fødevarestyrelsen nye kostråd fra 2021. Men hvordan? Urtekram har et alsidigt sortiment af velsmagende, økologiske bælgfrugter og linser på dåse, der gør det let at få flere plantebaserede proteiner sneget ind i hverdagen. Nu udvides udvalget med fire fantastiske nyheder: Borlotti Bønner, Taco Beans, Mixed Chili Beans og Belugalinser.

Urtekrams nye økologiske bælgfrugter og linser på dåse har et højt protein- og fiberindhold og gør det let og lige til at lave vegetariske måltider og variation i hverdagsretterne. Brug dem eksempelvis som base i en fyldig måltidssalat, som fyld i wraps, til chili sin carne eller i lækre supper. Det smarte ved bælgfrugter på dåse er, at du slipper for både i blødsætningen på 12 timer og kogetiden på 60 min, som er tilfældet ved de tørrede bælgfrugter.

Gå på opdagelse i Urtekrams økologiske univers og tag på smagseventyr med de forskellige bælgfrugter og linser:

Urtekram Taco Beans
Borlotti bønner i en krydret og velsmagende sauce med en smag af taco. Nyd som fyld i wraps, taco-skaller eller i en TexMex inspireret salat-bowle med tomater, ris, creme fraiche, syltede rødløg og koriander på toppen. Klar til brug. Varmes direkte fra dåsen.

Urtekram Mixed Chili Beans
En trio af bønner i en mediumstærk sauce. Kombinationen af kikærter, røde kidneybønner og cannellini bønner gør sig godt i bl.a. Chili Sin Carne eller som fyld i wraps samt taco-skaller med ris. Klar til brug. Varmes direkte fra dåsen.

Urtekram Borlotti Bønner
Milde og aromatiske bønner med en flot farve og en let cremet konsistens. Anvendes som fyld i gryderetter, salater eller supper. Eller blendes med tahin, olivenolie og salt til en alternativ Hummus. Hæld vandet fra bønnerne og anvend kolde såvel som varme.

Urtekram Belugalinser
Smukke, sorte små linser med en delikat smag, der er velegnet til fyld i rustikke salater og supper. Hæld vandet fra linserne inden de nydes kolde såvel som varme.


Forhandlerinformation og pris
Vejledende udsalgspris fra 14,00-17,95 kr. Forhandles i velassorterede supermarkeder samt specialbutikker som f.eks. Coop, SallingGrup, Dagrofa og Helsam.

Om Urtekram
Urtekram har et bredt og alsidigt økologisk sortiment, der gør det let at vælge bæredygtigt og økologisk i hverdagen. Siden 1972 har Urtekram drevet den økologiske agenda i Danmark med stort engagement og pionerånd. Bæredygtighed og økologi er stadig hjertesager – vi udvikler produkter med omtanke for mennesker, miljø og dyr.

Kontakt Brand Manager Nuka Buck-Hansen, Nuka.buck-hansen@midsona.dk for vareprøver, fotos eller yderligere information.

Emner

Kategorier